| For unge |
|
Det er let at sige "ja" og lade sig friste når vennerne eller andre du ser op til, tilbyder det første sug på en joint. Du tænker slet ikke på, at hash faktisk vil give dig mange flere problemer end sjov. Du kan ikke selv mærke det, men i løbet af kort tids hashrygning, vil du ikke huske så godt som før du begyndte at ryge. Du bliver nok også ligeglad med din sport, computerspil eller andre ting du var glad for før, og du vil opleve flere skænderier med dine forældre, søskende eller lærere. Hvis du nu fortsætter med at ryge, bare 1-2 gange om ugen, vil du hurtigt opleve du begynder at mangle penge. At ryge hash koster faktisk mange penge. Så er der den sjove følelse og grineflippet. Det vil efter en tid ikke være så sjovt mere, heller ikke selvom du ryger mere end du gjorde i starten. Fortsætter du med at ryge nu, så er du faktisk blevet afhængig, for du bliver ved, selvom du slet ikke har det sjovt længere. De fleste, også mange voksne, tror at hash er ret uskadeligt. Det er i hvertfald ikke så farligt som alkohol ! Det er bare ikke helt rigtigt. Når du drikker, er sprutten helt ude af din krop i løbet af ca. 24 timer, også selvom du har taget en ordentlig tur. Hash indeholder et stof der hedder THC, som er det stof der giver dig rusen. THC lægger sig i din krops fedtvæv og bliver der i op til 8 uger efter du har røget sidst, også selvom du kun har røget en enkelt gang. I den periode hvor det ligger i fedtet i din krop, vil det påvirke dine tanker og dit humør, indtil det er helt væk. Efter kort tid vil du tro, at den måde du føler er helt normal. Du mener sikkert at alle voksne er "idioter" når de siger du bliver sløv af at ryge, for nu oplever du, at når du ryger bliver du glad og meget mere aktiv i et stykke tid. Virkeligheden er bare, at du er sløv og træt hele tiden, fordi hashens THC er i din krop, og mens det langsomt siver ud, gør dig sløv og træt. Hvis du kan genkende noget af det du lige har læst, så skal du ikke være i tvivl om at der altid er en voksen som vil lytte til dig, en som vil hjælpe dig og det er dine forældre, som i virkeligheden elsker dig allermest, der er bedst til at hjælpe dig af med hashrygning igen. Dine forældre er helt sikkert, som jeg var med min søn, rigtigt kede af din hashrygning og ved ikke hvad de skal gøre, for du opfører dig nok helt anderledes end du gjorde før du begyndte med at ryge. De vil så gerne hjælpe dig men ved ikke hvordan. Alle jeres samtaler ender måske i skænderier. Jeg håber alligevel du vil søge hjælp til at stoppe med hashen igen, hvis du ikke selv kan holde dig fra det. Start med en ærlig snak med dine forældre, eller tal med en anden voksen, bare du ikke går med tankerne helt for dig selv, og bliver ved med at ryge.
Hvis du er rigtigt langt ude, er du velkommen til at kontakte mig - jeg kender et par steder som kan og vil hjælpe dig uanset hvor i landet du er fra, og du behøver ikke fortælle mig hvem du er. Send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , så lover jeg du får svar. Hilsen Mille
|
| Menu |
|---|